Dobbeltforedrag ved Erik Lindsø
1. Livet er svært, men matematik er sværere. En historie om Storm P. og hans livssyn.
”Nogle skaber glæde, hvor de går - andre når de går,” siger Storm P. i en flue, ”Er der ikke noget at glæde sig over, så er der noget at glæde sig til,” hedder det i en anden flue. Erik Lindsøs foredrag er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i de over 3.000 fluer, han producerede fra 1939 til 1949. Men foredraget giver også eksempler på det aftryk, Storm P. har sat på dansk humor, når den er bedst.
2. “Danmarks største humorist”. Om Storm P. og humorens væsen.
Storm P. er blevet kaldt Danmarks største humorist. Det er en belastende titel at få hæftet på sig, men Storm P. kunne bære den. Han blev en gang spurgt, hvordan det var at være en morsom mand, og han svarede: 'Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet, så bliver dét morsomt'. Det var den evne, han besad. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde, det er det, der gør ham sjov. Humoren gør os på en gang både lattermilde og gavmilde - ligesom Storm P.
Erik Lindsø er forfatter og højskolelærer tilknyttet Rødding Højskole. Erik Lindsø har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio og redaktør for Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Erik Lindsø har udgivet en række bøger. Senest ”Menneske først” – udgivet i serien ’Kristendommen ifølge’ fra Forlaget Eksistensen.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet
TID: Torsdag d. 16. januar kl. 19.00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, Thisted
PRIS: 100 kr. For medlemmer af TFO. For andre 150 kr.
HOLD NR: 561