SÆSON 2020-2021
Vi er nu kommet godt i gang med det nye spændende program.
Vi har som noget af det første afholdt en kunsttur rundt i det sydlige Thy.
I studiekreds-/kursusform tilbyder vi emner om kunst, Grundtvig og J. P. Jacobsen.
Vi afholder desuden en række spændende foredrag om etik, religion, politik, kunst, filosofi, litteratur, klima og kunstig intelligens. National identitet og immigration indgår i flere af vores arrangementer.
Der er således gode tilbud inden for mange aktuelle emner. Udsatte foredrag fra sidste sæson indgår i emnerækken.
På grund afCovid-19 har vi ikke kunnet planlægge den sædvanlige udlandsrejse. Hvis det bliver muligt, vil medlemmer af TFO få besked herom på mail.
Vi sørger for håndsprit og god plads til arrangementerne, og må naturligvis indrette os efter de aktuelle restriktioner vedr. Covid-19.
TFO kan desværre ikke tilbyde at servere eller sælge kaffe/te, men man er velkommen til selv at medbringe fornødenheder til pausen.
Da vi desværre har måttet aflyse nogle foredrag i efteråret, er der enkelte rettelser til forårsprogrammet i forhold til det trykte katalog.
Desuden er der kommet ekstra restriktioner hen over julen. Se venligst i kalenderen her på siden.
Jens Lauritsen, formand for TFO