Kulturtur til Aalborg. Kunsten og Musikkens Hus

From October 24, 2024 13:00 until October 24, 2024
At Thisted
Categories: Rejser og udflugter

Endeligt program for Kulturturen til Aalborg d. 24.10. 2024:

13:00    Afgang med bus fra havnen i Thisted

14:30    Guidet tur i Kunstens værker (vi opdeles i 2 hold, ca. 16 i hver)

15:20     Afslutning af guidet tur. Herefter mulighed for selv at bese kunstværkerne og/eller få en kop kaffe (egen betaling)

16:15:    Afgang med bus til Fauna (Restauranten knyttet til Musikken Hus)

16:30:   Middag på Fauna (to retters menu, "Chefs Choice"). - Man betaler selv for drikkevarer (afregning i bussen hjem)  

18:30:   Koncertintroduktion ved Jan Mygind i Intimsalen (nede ved garderoben)

19:30:   Mozart-koncert - med "Requiem" som hovedværk

Ca. 21:30: Start på hjemturen

Ca. 23:00: Hjemkomst til Thisted (havnen)

Johannes Iversen

*

På TFO’s generalforsamling blev det foreslået, at vores oplysningsforbund skulle satse på éndagsture til kulturelt værdifulde steder og arrangementer. TFO gennemfører således en kulturtur til Aalborg den 24. oktober 2024, hvor vi skal:

  1. besøge Kunsten (Aalborgs museum for moderne kunst) med en guidet tur rundt til væsentlige billeder på museet.
  2. Senere er der fælles middag i Musikkens Hus’ restaurant
  3. Forud for koncerten i Musikkens Hus, som består af en række kompositioner af Mozart, vil der være en introduktion til aftenens program ved Jan Mygind, som flere gange har optrådt som foredragsholder i TFO.
  4. Sidst men ikke mindst skal vi høre Mozarts Requiem. Forud for dette enestående værk for kor, sangsolister og orkester skal vi høre Ouverturen til Figaros Bryllup og Haffnersymfonien.

Om Mozarts Requiem læser man på hjemmesiden: ”Musikken i Mozarts Requiem er uendelig smuk og gribende, men historien bag værkets tilblivelse er omgærdet af mystik. Der er tale om et bestillingsværk, men Mozart kendte ikke bestilleren. Det var en greve, Franz Walsseg-Stuppach, som gennem sin advokat købte værker hos tidens førende komponister og fik dem opført som sine egne. Requiem – dødsmessen – var tænkt som en hyldest til hans afdøde hustru, men det blev også et requiem for Mozart selv, idet han døde, før han nåede at færdiggøre sit mesterværk. Mozart havde taget opgaven, fordi han var i pengenød. Han havde fået et forskud, men efter Mozarts død blev det vigtigt for hans enke Constanze at holde på alle hans partiturer. Samtidig havde hun også brug for pengene. Hun bad to af Mozarts venner klargøre de første afsnit, så de kunne spilles ved Mozarts begravelse, men det var straks sværere at finde nogen, der turde binde an med at færdiggøre hele værket. Mozart selv nåede at komponere den smukke Lacrimosa-sats, og herfra er det hans elev Süssmayr, der tog over. Man kan kun gisne om, hvordan Mozart selv ville have fuldendt værket, men eftertiden er enig om, at hans requiem er et af hans smukkeste og mest gribende stykker musik.”

Program:

W.A. Mozart: Ouverturen til Figaros bryllup K. 492
W.A. Mozart: Symfoni nr. 35, K. 385 - Haffner

Pause

W.A. Mozart: Requiem, K. 62

TID: Torsdag d. 24. oktober. Afgang fra Thisted kl. 13 og hjemkomst ca. kl. 23.

PRIS: 1095 kr. for medlemmer af TFO / For ikke-medlemmer 1295 kr.

Beløbet betales ved tilmelding på konto 9090 0585657468.

Prisen inkluderer:

- Bustransport

- Entre og guidning på Kunsten

- Middag i Musikkens Hus’ restaurant

- Introduktion ved Jan Mygind

- Koncertbilletter (A-gruppen)

HOLD NR.: 555

TURLEDER: Johannes Iversen

TILMELDING: til skolelederen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) tidligst den 25. august og senest den 14. september 2024