Efterretningstjenester

From March 13, 2024 19:00 until March 13, 2024
Categories: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Niels K. Vistisen

Efterretningstjenestens krigshistorie
Foredraget er en sand tour de force af efterretningstjenestens udvikling fra forhistorisk tid til nutiden. Det spænder fra biblen, antikken, middelalderen, renæssancen, 19. århundrede, første- og anden verdenskrig, den kolde krig, og udviklingen siden 1990 og frem til i dag. Med eksempler fra de historiske perioder, og en kobling mellem udviklingen og de vigtigste udviklingsskridt, giver det en hurtig men god oversigt over hvordan efterretningstjeneste er blevet brugt i krig og fred, og hvordan efterretningstjeneste som professionel disciplin er blevet formet og har udviklet sig. Der er både succeser, fiaskoer og sjove historier undervejs.

Efterretningstjenesten udfordringer i dag
Efterretningstjeneste og efterretningsvirksomhed er i dag mere udfordret end nogensinde før. Det seneste tiår har budt på den ene whistleblower efter den anden, fejlslagne analyser af Talebans erobring af Kabul, Putins angreb på Ukraine, og flere efterretningsfolk der skriver bøger om deres hemmelige arbejde. Samtidig udfordres efterretningsverdenen af den digitale udvikling – kan alt findes på sociale medier, og kan alt hackes og aflyttes? Denne forelæsning bringer betragtninger og perspektiver på hvad det der er sket betyder, hvad der gik galt, og hvordan det kan se ud i fremtiden, og med plads til debat og spørgsmål om efterretningstjenestens rolle i et demokratisk samfund.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

TID: Onsdag d. 13. marts kl. 19.00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, Thisted
PRIS: 100 kr. For medlemmer af TFO. For andre 150 kr.
HOLD NR: 507

NIELS KLINGENBERG VISTISEN er cand.mag i historie & samfundsfag, og chefkonsulent i Forsvaret. Han har arbejdet med efterretningsanalyse ad flere omgange, og været udsendt til Afghanistan, bl.a. som mentor for en afghansk guvernør. Han er også ekspertrejseleder på krigshistoriske ture for Cultours, forfatter til bogen ”Under fremmed muld” og stolt thybo.