Limfjordslitteratur 2

From March 06, 2024 19:00 until March 06, 2024
Categories: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Susanne V. Knudsen

Aftenens foredrag er det andet af to om Limfjorden i litteraturen (det første foredrag ved Else Bisgaard afholdtes den 21. februar).

Limfjordslitteratur fra folket til folket
Foredraget præsenterer gennembruddet for limfjordsegnens forfattere fra 1900’erne og de følgende tiår. Det er forfattere, som udgør de store forfattere i tiden, Marie Bregendahl, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Thit Jensen. De satte for alvor fokus på livet på landet, hvor de skrev om spændingsforholdet mellem tradition og fornyelse. Det gælder også blandt andet Jakob Knudsen, Richardt Gandrup og Nicoline Bjergby. De var mere eller mindre folkelige forfattere, som skrev fra folket til folket.

Den snublende generation
Her står Jakob Paludan som en markant forfatter med især skildringen af Jørgen Stein, som tilhører en ”årgang der snublede i starten”. Den anden markante forfatter er Hans Kirk, som med skildringen af fiskerne skrev en udvikling frem for denne befolkningsgruppe og dens kamp for overlevelse. Disse forfattere viser spændvidden i perioden 1920’erne og 1930’erne mellem den konservative bekymring for kulturens undergang og det socialistiske fremtidshåb. De mindre kendte forfattere er blandt andet thybofortællerne Aase Hansen og Bertel Budtz-Müller.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

TID: Onsdag d. 6. marts kl. 19.00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, Thisted
PRIS: 100 kr. For medlemmer af TFO. For andre 150 kr.
HOLD NR: 506

SUSANNE V. KNUDSEN er cand.phil i nordisk sprog og litteratur, doktorerede på en afhandling om danske kvindeforfattere i 1940'erne 1950'erne. Hun har undervist og forsket i litteratur, medier og læremidler i Danmark og Norge.