Dobbeltforedrag ved Orla Poulsen
Thisted kan i 2024 fejre sin 500-års fødselsdag som købstad. Købstæder er en ældre betegnelse, som ikke anvendes mere. Men den er gået ind i sproget som en fællesbenævnelse for de større byer. En købstad var en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk i byen.
Men der skulle gå rigtig mange år efter 1524 før udviklingen af handel, søfart og håndværk tog fart i Thisted. Hvordan det gik til er emnet for fortællingen om udviklingen i en by, der i århundreder var bundet af geografiens spændetrøje, men dog kunne bryste sig med at være centrum i et amt af samme navn. Det er også fortællingen om den forvoksede landsby, der langsomt udviklede sig til en af landets mest industrialiserede byer i moderne tid.
Første foredrag handler om Thisteds historie frem til ca. 1900
Andet foredrag handler om Thisteds historie fra ca. 1900 og frem til i dag
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Museum Thy og Folkeuniversitetet
TID: Tirsdag den 16. januar kl. 19.00
STED: Museum Thy, Jernbanegade 6, Thisted
PRIS: 100 kr. For medlemmer af Museets venner og TFO. For andre 150 kr.
HOLD: NR: 500
ORLA POULSEN har i mange år arbejdet med lokalhistorie og er medforfatter til en række bøger med lokalhistorisk indhold. Har undervist på Thisted Gymnasium og HF i historie, dansk og mediefag.