Mellemøstens brændpunkter

Fra November 04, 2020 19:00 indtil November 04, 2020
Kategorier: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Deniz Serinci

HOLD NR: 160

Kurderne i Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran

I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra Centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ”ja” på næsten 93% af stemmerne.

I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde: både fordi de er kurdere, og fordi de primært er sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land.
Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Islamisk Stat (IS) og radikalisering i Danmark

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) kommer den største terrortrussel mod Danmark fra militant islamisme, heriblandt hjemvendte Islamisk Stat (IS) krigere. Foredragsholderen har mødt de danske IS-krigere i Syrien. Det blev til timelange og dybdegående interviews.

Hvorfor drog de i hellig krig? Hvordan forklarer de IS ́ handlinger? Hvad synes de nu, hvor IS er nedkæmpet? Er de skuffede, fortryder de og vil de tilbage til Danmark? Hvem er de 25 kvinder fra Danmark, der tog til Syrien? Hvordan modvirker Danmark radikalisering?

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

 

TID: Onsdag 4. november kl. 19.00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, Thisted
PRIS: 100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr.

 

DENIZ SERINCI er uddannet journalist fra SDU. Han skriver for Jyllands-Posten, Kristelig Dagblad osv. Han har skrevet bøger om IS, plus ”Fængslet i Erdogans Tyrkiet” og ”Kurdistan”.

 

Medlemsfordele

Bliv medlem af TFO og få rabat på alle arrangementer.

Kontakt et bestyrelsesmedlem til et af vores arrangementer eller skriv til os under menupunktet 'Medlemsskab'.

Medlemspris er oplyst i forbindelse med arrangementsomtalen. Se vores aktiviteter under menupunktet 'Program'.