From September 30, 2025 19:00 until September 30, 2025
At Thy-Mors HF&VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted
Categories: Foredrag
Dobbeltforedrag ved professor Peter Ditlevsen
Den globale opvarmning bliver mere og mere tydelig med den stigende atmosfæriske CO2-koncentration. Hidtil har temperaturstigningerne været proportionale med udledningerne, men med den øgede temperatur risikerer klimaet at ramme tipping points, hvor klimaforandringerne løber løbsk. Et muligt tipping point er et kollaps af den Atlantiske strøm, som Golfstrømmen er en del af. Det lune danske klima er forårsaget af den varme, som atlantstrømmen transporterer fra troperne til de nordlige breddegrader. Hvis den store radiator kollapser kan det skandinaviske klima komme til at ligne klimaet i Alaska, der ligger på samme breddegrad som Skandinavien, men ud til Stillehavet, som ikke har en tilsvarende varm strøm. Foredragsholderen og professor Susanne Ditlevsen publicerede en artikel, der advarer mod et kollaps allerede i midten af dette århundrede. Nyheden gik verden rundt og blev bragt i mere end 2500 nyhedsmedier.
I det første foredrag vil professor Peter Ditlevsen beskrive klimaet og tipping points.
I det andet foredrag risikoen for et kollaps af atlantstrømmen.
PETER DITLEVSEN er professor ved Niels Bohr Instituttet i København. Han har oprindelig studeret teoretisk fysik, og på denne baggrund har han siden arbejdet med meteorologi og klimadynamik. Som en af de første forskere i verden har han sammen med Susanne Ditlevsen forsket I klimakrisens indvirkning på havstrømmene, ikke mindst Golfstrømmen, og de to
forskere vakte for nogle år siden meget stor international opsigt ved at publicere resultatet af deres forskning.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.
TID: Tirsdag d. 30. september, kl. 19:00
STED: Thy-Mors HF og VUC, Munkevej 9, Thisted
PRIS: 100 kr. for medlemmer. For andre 150 kr.
HOLD NR. 575