Carl Nielsen

Carl Nielsen

From February 06, 2023 19:00 until February 06, 2023

At Thy-Mors HF&VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted

Categories: Foredrag


Dobbeltforedrag ved Jan Mygind


Carl Nielsens liv og opvækst

Carl Nielsen voksede op under yderst spartanske kår i den lille fynske by Nørre-Lyndelse. Faderen, Niels, ernærede sig som daglejer og var ydermere en efterspurgt musiker, som var berømt for sine evner for at spille op til dans. Nielsen fik på denne måde musikken ind på livet fra de tidlige barneår og i den læseværdige lille selvbiografi, Min fynske barndom, kan man finde et væld af eksempler på, hvordan han som dreng boltrede sig med opfindsomme musikalske lege – det kunne være at spille på brændestablen eller som engang ved et længerevarende sygdomsforløb at ligge i sengen med en violin og efterligne moderens daglige sang og på den måde lære sig selv at spille violin. Kort sagt, den unge Carl kunne finde musik i alt og skabte musik i alt, hvad der omgav ham! Forældrene var dog ikke glade for Carls store musikglæde, og efter konfirmationen kom han i lære som købmand. Tilfældet ville, at købmanden gik fallit, og Carl fik i stedet plads som militærmusiker i Odense – dette blev begyndelsen på en fantastisk musikalsk livsbane.

Carl Nielsens musikalske univers

Carl Nielsens musik har en enorm spændvidde og rummer alt fra de enkleste og mest umiddelbare børnemelodier over til store komplekse symfoniske kreationer. Men der synes alligevel altid at være en genkendelig grundtone i musikken, som er umiskendelig Carl Nielsen.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

 

TID: Mandag den 6. februar kl 19.00

 

STED: Thy-Mors HF&VUC, Munkevej 9, Thisted

PRIS: 100 kr. For medlemmer af TFO. For andre 150 kr.

HOLD NR: 402

 

Jan Mygind 

Fra 1998-2004 studerede JAN MYGIND musikteori og -historie og korledelse på Nordjysk Musikkonservatorium. I 2009 begyndte han at spille orgel og blev samme år ansat som organist ved Gjøl Kirke. Siden 2012 har han været ansat som organist ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, med hvem han bl.a. har opført værker som Buxtehudes Membra Jesu Nostra og Messias’ Händel. Jan Mygind afholder også koncertintroduktioner ved Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus og i Aalborg Kongres og Kultur Center.