Mytens Ring - fortællinger om og fra Johs. V. Jensens forfatterskab

From February 18, 2026 19:00 until February 18, 2026
Categories: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Erik Lyng

1.Myten
"Som Nornegråd over Tidens Floder". Johs. V. Jensen (1873-1950) havde myten lige under huden i alt hvad han skrev; når han så verden udfolde sig for sine øjne, når Danmarks natur bar forbløffende ord med sig. At se, registrere og så kaste sig over værktøjet, blyant, fyldepen, skrivemaskine, og give det form og tone; der var myte i det. - Det vil sige at hans sansning,
registrering havde forbindelse til "tidens floder", at billedet kunne forbinde sig med billeder og oplyse både "før og nu."


2.Fortællinger fra Den lange Rejse
"Hverdagens" myte brugte Johs. V. Jensen i hele forfatterskabet, men først og fremmest blev den udfoldet i Den Lange Rejse, romanværket, som forsøger at skildre nordboernes liv og skæbne fra livet ved kanten af isen til den store færd over havet. Skoven, skibet, kirken. Den store længsel udad og den vilde hjemvé. Mod den yderste stjerne og hjemad til Guldager Bæk i Himmerland. Nornerne peger og udpeger - der er dit liv!

ERIK LYNG, Fra den tid hvor ingen hævede øjenbryn over at studierne omfattede både dramaturgi, litteratur og kultursociologi og at det mundede ud i en livslang forelskelse i de frie skolers form og idé. Lærer og leder på Thy´ske friskoler fra 1975-2013, oversætter, skribent.


Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

TID:      Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 19.00

STED:      Thy/Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted

PRIS:      100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr.

HOLD NR.: 587