Maskiner der tænker

From February 17, 2026 16:00 until February 17, 2026

Studiekreds ved Peter Wendt

Med udgangspunkt i bogen ”Maskiner der tænker” er det mit håb, at vi i denne studiekreds kan få indblik i kunstig intelligens. Jeg ønsker, at vi får afklaret begreber indenfor emnet, et historisk indblik og dermed et klarere billede af, hvilke muligheder og udfordringer vi alle står midt i, indenfor kunstig intelligens. Vi skal læse en populærvidenskabelig bog af forskeren Inga Strümke, som efter min mening, formår at formidle dette komplekse emne i et forståeligt sprog med underholdende anekdoter. Hun har en ph.d. i partikelfysik og forsker i kunstig intelligens. Vi vil i denne studiekreds mødes 3 tirsdage og tager udgangspunkt i henholdsvis del 1, del 2 og del 3 af bogen. Jeg foreslår, at man afrunder studiekredsen ved at møde op til dobbeltforedrag med Thomas Telving torsdag den 5. marts 2026 om etiske overvejelser i kunstig intelligens, se arrangementet i programoversigten.


PETER WENDT er, ud over at være bestyrelsesformand i TFO, lektor på Thy-Mors HF og VUC, hvor han underviser
i idræt og historie. Han interesserer sig for kunstig intelligens generelt, men særligt i forhold til unge menneskers læring og adfærd i en verden med kunstig intelligens.


TID:      Tirsdage kl. 16:00-18:0 Første gang d. 17. februar 2026 derefter 24/2 og 3/3

STED:      Thy/Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted

PRIS:      250 kr. for medlemmer af TFO. For andre 300 kr.

HOLD NR.: 586