Kulturtur til Thorsminde og til Lemvig

From October 04, 2025 10:00 until October 04, 2025
Categories: Rejser og udflugter

Nærmere bestemt til Strandingsmuseet Thorsminde hvor vi oplever en af verdenshistoriens største skibskatastrofer, der fandt sted ud for Thorsminde i julen 1811, da to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence strandede under en orkan. 1.400 mennesker omkom og 17 overlevede. 

På udstillingen oplever vi de to skibe på deres sidste, dramatiske rejse og kommer tæt på livet ombord gennem de mange genstande, der er blevet bjærget fra vraget af HMS St. George af dykker Gert Norman og hans folk i bjærgnings-selskabet JD-Contractors fra Holstebro. Firmaets formåen er til daglig serviceopgaver
ved boreplatforme samt undervandskabler. Med moderne medieteknologi og lys og lyd levendegør de mange bjærgede genstande indtryk fra dagliglivet på et engelsk linjeskib før industrialiseringen erstattede sejl med damp- og dieselskibe.

Derfra går hjemturen over Lemvig og til Museet for Religiøs Kunst. 
Religion siges at være en rituel og social relation mellem menneske og guddom. Der har altid været billedkunstnere, der forsøgte at anskueliggøre eller blot at antyde den sammenhæng for beskueren. Sammenhængen kan ses som kunstens dybeste drivkraft og ærinde til os. Måske selv religion hvis kunsten bliver til en rituel og social relation med beskueren? Den gensidige dyrkelses mulighed kan vi selv undersøge ved at opleve de yngre og yderst ekspressive kunstnere på udstillingen Nyt Blod. 

Der er knald på farver og nye temaer i den religiøse kunst, når yngre kunstnere nyfortolker gudinder som mytologiske power kvinder på udstillingen for 2025, hvor modernitet forbindes med tradition. 

Desuden er der d. 4. oktober særudstillingen ”Lidenskab skal der til” af Hans Lynge. En kunstner der har sat sine spor i og med Grønlands rivende udvikling i det tyvende århundrede.


Frokost

Medbring selv en frokostpakke og kop/kaffekande. Kaffe kan også købes af
chaufføren.

Program
Ankomst Thorsminde      11.45.      Afgang fra Thorsminde      13.45 (ophold 2 timer)

Ankomst Lemvig      14.15.      Afgang fra Lemvig      16.15 (ophold 2 timer)

Guidet omvisning og derefter mulighed for køb af kaffe og kage i cafeteriaet.

Hjemkomst Thisted 17.30-18.00


TID:     Lørdag d. 4. oktober kl. 10.00 - senest kl 18.00

STED:     P-pladsen foran VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted

PRIS:     450 kr. for medlemmer. For andre 550 kr.

TILMELDING:     til skolelederen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)    efter ”først til mølle” og ved betaling senest 1. september 2025.

HOLD NR.: 576