Hybridkrigen mod Vesten er måske i fuld gang, og herhjemme udvikler vi vores samfundssikkerhed, men ofte flere år bagud i forhold til vores nordiske naboer.
Hvordan ser hybridkrigen ud i dag, og hvordan vil den udvikle sig i fremtiden? Hvad er væsentligt i opbygningen af et nyt totalberedskab og på sigt totalforsvar i Danmark?
Vores nordiske naboer, Norge, Sverige og Finland, er længere fremme end os, men hvordan og hvad skal vi lære af dem?
I foredragets 2. del diskuteres, hvordan et øget nordisk samarbejde inden for både forsvar, sikkerhedspolitik og samfundssikkerhed skal ses i lyset af NATO's mulige sammenbrud under Trump, og om Norden kunne udvikle sine egne fælles atomvåben som strategisk afskrækkelse.
NIELS KLINGENBERG VISTISEN er krigshistoriker og forfatter. Han er tidligere udsendt til Afghanistan som politisk rådgiver og har bl.a. været senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter og analytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste.
Derudover er han thybo, ekspertrejseleder på krigshistoriske rejser ved www.cultours.dk og en flittigt anvendt foredragsholder og debattør om samfundssikkerhed og truslen mod Danmark.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet og Foreningen Norden.
TID: Onsdag d. 13. januar 2027, kl. 19:00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted
PRIS: 100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr.
HOLD NR.: 610