Sprogets betydning for den demokratiske debat

Fra Februar 04, 2021 19:00 indtil Februar 04, 2021
Kategorier: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Knud Lindholm Lau

HOLD NR: 207

Instrukskommision eller barnebrudekommision?

Kampen om den såkaldte udlændingepolitik foregår også med sproglige midler, og samtidigt afspejler sproget de grundlæggende holdninger til minoriteter og den politiske grundorden. Debatten har flyttet grænserne for det, der kan siges, og dens karakter har betydning for minoritetsmedborgeres sundhed og samfundsdeltagelse.

Spejlet og kompasset

Sproget afspejler en holdning og giver en retning for vores forståelse og handling. Ved hjælp af teori og undersøgelser fra lingvistik, psykologi og sociologi viser foredraget de grundlæggende holdninger til minoriteter og demokratiet, der kommer til udtryk i den såkaldte udlændingedebat, og den betydning debatten har for de omtalte og vores demokratiske samvær.

Foredragene bygger på et meget stort og opdateret eksempelmateriale fra alle dele af den offentlige debat.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

 

TID: Torsdag d. 4. februar, kl. 19
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted
PRIS: 100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr. 

 

KNUD LINDHOLM LAU er cand.phil. fra Institut for Statskundskab og uddannet talelærer ved Danmarks Radio. Han har tredive års erfaring med kommunikationsundervisning og problemløsning for kunder som Novo Nordisk, Coloplast, Grundfos, Danmarks Radio, advokathuse og faglige organisationer. Knud Lindholm Lau har i 2018 udgivet bogen “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten” (Forlag: tekst og tale).

 

Medlemsfordele

Bliv medlem af TFO og få rabat på alle arrangementer.

Kontakt et bestyrelsesmedlem til et af vores arrangementer eller skriv til os under menupunktet 'Medlemsskab'.

Medlemspris er oplyst i forbindelse med arrangementsomtalen. Se vores aktiviteter under menupunktet 'Program'.