Ludwig van Beethoven

Fra Oktober 29, 2020 19:00 indtil Oktober 29, 2020
Kategorier: Foredrag

Dobbeltforedrag ved Jan Mygind

HOLD NR.: 159

”Manden og myten”

I 2020 fejrer hele musikverdenen en afvor kulturs allerstørste personligheder, Ludwig van Beethovens 250års
fødselsdag. Beethoven voksede op i slutningen af 1700-tallet, hvor den franske frihedskamp rasede med en sådan styrke, at det kastede chokbølger gennem hele Europa – Beethoven blev optaget af de nye humanitære idealer om frihed og lighed for alle.

Samtidig gennemlevede Beethoven på det personlige plan det største mareridt, en musiker kan have; han opdagede, at han var ved at blive døv. Disse to begivenheder kastede Beethoven ud i en svær krise, som både var af personlig og kunstnerisk-filosofisk art.

Kulminationen på krisen kom med det berømte Heiligenstadt-testamente skrevet til Beethovens to brødre og med Beethovens udtalelse, at han ”kun var lidt tilfreds med sine hidtidige arbejder: Fra i dag vil jeg slå ind på en ny vej”.

”Musikken”

Beethovens virke som komponist lader sig inddele i tre perioder:

Første periode 1770-1802
Beethoven knytter sig til traditionen og komponerer i en stil, som ligger tæt op ad Haydn og Mozart.

Anden periode 1802-1815
Beethoven går nye veje. Han bringer forstærket ekstramusikalsk indhold ind i musikken. Der kommer nye strukturer, og formerne sprænges.

Tredje periode 1815-1827
Henvendelse til en ideal menneskelighed. Poetisk indhold foregriber romantikken. Vi vil i dette foredrag lytte os tæt ind på Beethovens mangfoldige og musikalske tonesprog.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

 

TID: Torsdag den 29. oktober kl. 19.00
STED: Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted
PRIS: 100 kr. for medlemmer af TFO. For andre 150 kr. 

 

JAN MYGIND er uddannet i musikteori og musikhistorie ved Nordjysk Musikkonservatorium og har fungeret som akkompagnatør for både danske og udenlandske musikere i ind- og udland. Derudover har han omfattende foredragsvirksomhed ved bl.a. Folkeuniversitetet i Aalborg, hvor han i 2015 blev kåret som årets underviser. Jan Mygind afholder også koncertintroduktioner ved Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus og i Aalborg Kongres og Kultur Center.

 

Medlemsfordele

Bliv medlem af TFO og få rabat på alle arrangementer.

Kontakt et bestyrelsesmedlem til et af vores arrangementer eller skriv til os under menupunktet 'Medlemsskab'.

Medlemspris er oplyst i forbindelse med arrangementsomtalen. Se vores aktiviteter under menupunktet 'Program'.