KRIMINALPSYKOLOGEN I VIRKELIGHEDENS VERDEN

Kategorier: Foredrag

HOLD NR: 108

Foredrag ved kriminalpsykolog Charlotte Kappel

Foredraget fortæller om, hvad man arbejder med, når man er kriminalpsykolog. Der bliver blandt andet taget udgangspunkt i Øbro & Tornbjergs fiktive kriminalromaner, hvoraf den sidste, ”De Ustraffede”, har ligget højt på bestsellerlisterne i lang tid, men også i TV-serien ”Lie to Me”, hvor Dr. Cal Lightman og hans kollegaer hjælper lokalt politi eller FBI i deres arbejde ved brug af psykologiske metoder.

Der er megen interesse for kriminalromaner og kriminalserier i medierne for tiden og mange mennesker bruger en betragtelig del af deres fritid på
at læse denne form for litteratur, eller se film og serier. Men der er bestemt forskel på den fiktive verden og den virkelige verden.

Der bliver her fokuseret på, hvad kriminalpsykologens arbejdsdag kan indeholde. Altså, hvordan arbejder virkelighedens kriminalpsykolog i forhold til fiktionens verden?

 

TID: Torsdag d. 27. februar Kl. 19.00

STED: Thy-Mors HF&VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted 

PRIS: 60 kr. for medlemmer af TFO. For andre 80 kr.

 

CHARLOTTE KAPPEL skrev speciale på Københavns Universitet om “Offender Profiling & Psychopathy” og tog derefter til England, hvor hun arbejdede som forskningsassistent for en professor med speciale i blandt andet geografisk gerningsmandsprofilering. Da Charlotte senere gik i gang med sin Ph.D. var det netop med geografisk gerningsmand- sprofilering som omdrejningspunkt i en afhandling, hvor denne form for profiler- ing blev brugt på danske brandstiftere: ”An Environmental and Behavioural Analysis of Arson”. Charlotte flyttede til- bage til Danmark i 2015 og efter mange år tilknytning til dansk politi har hun nu startet egen konsulentvirksomhed, hvor miljøsikring er kernen i hendes arbejde.

 

 

Medlemsfordele

Bliv medlem af TFO og få rabat på alle arrangementer.

Kontakt et bestyrelsesmedlem til et af vores arrangementer eller skriv til os under menupunktet 'Medlemsskab'.

Medlemspris er oplyst i forbindelse med arrangementsomtalen. Se vores aktiviteter under menupunktet 'Program'.